Kåre Quists søn går i fars fodspor

Kåre Quist.

Kåre Quist.

Foto: Hanne Juul.
Kåre Quist er ikke blot en populær og dygtig tv-vært, han er også en mand med humor. Og det ser ud til, at sønnen Carl har arvet samme sans for vittige vendinger.

TV Avisens vært Kåre Quist serverer nyheder på skærmen på så strålende vis, at BILLED-BLADET’s læsere netop har kåret ham til TV-GULD i kategorien ”Årets mandlige nyhedsvært”.

Leg med ord

DR1-værten er også kendt for at mestre vittige vendinger, når han for eksempel skal give ordet videre til DR Vejret. Det har sønnen Carl på syv år luret. Han synes, det er spændende, at far er på tv, og han fulgte også med, da Kåre var vært i forbindelse med dronningens nytårstale.

SOMMERTILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

God humor

Da Kåre Quist kom hjem fra den begivenhed, fortalte hustruen, Tine, at Carl og en legekammerat over Facetime havde lavet deres egen nytårstransmission med talen og en udgave af TV Avisen. 

- Da Carl skulle stille om til vejrværten, spurgte han: ”Hvad hedder grise ude i rummet?” Og svaret var: ”Mars-svin”, og så var begge drenge flade af grin, fortæller Kåre Quist til BILLED-BLADET. 

- Derfor er jeg stærkt bekymret for, hvordan det skal ende, siger Kåre med et glimt i øjet.

Læs interviewet med Kåre Quist og alle de andre TV-GULD-vindere i BILLED-BLADET nr. 3, der er på gaden nu. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden