6. jan. 2023
Af Malan Joensen

Kender du Matador-eksperten Janus Madsen? Bliv klogere på ham her

"Matador". Indsat: Janus Madsen.
"Matador". Indsat: Janus Madsen.
Fotomontage: Sandrew Metronome og Ritzau Scanpix
Janus Madsen er en af paneldeltagerne i "Til minde om Lise Nørgaard - live fra Korsbæk".

Fredag aften summer Korsbæk på Bakken af liv og snak om gode "Matador"-minder, når DR blænder op for liveudsendelsen "Til minde om Lise Nørgaard - live fra Korsbæk".

Blandt paneldeltagerne denne aften er Janus Madsen, der er blandt Danmarks største "Matador"-eksperter.

Vi har samlet nogle facts om Janus Madsen her:

  • Janus Madsen står sammen med Claus Corfixen bag hjemmesiden matadoronline.dk. På sitet forklarer de således:

"Matadoronline er en hyldestside til alletiders bedste tv-serie Matador. Vi etablerede sitet omkring årtusindskiftet i hælene af udgivelsen af “Korsbækspillet”, og den massive bunke af informationer om Matador, vi havde indsamlet i forbindelse med research i forhold til spillet."

  • Og ja, som nævnt er det Janus Madsen og Claus Corfixen, der står bag det legendariske "Korsbækspillet", som er meget populært blandt "Matador"-fans. Der er mere end 3.000 spørgsmål om "Matador".

  • Janus Madsen har med sin store viden og gode pointer været fast indslag i den succesfulde DR-podcast "Meget mere Matador".

  • Ifølge DR har Janus Madsen i podcasten "Meget mere Matador" blandt andet delt sit bud på nogle af de mest tåkrummende scener i "Matador", og her finder vi blandt andet Vickis replik, da hun stiger på toget, fra afsnit 6: "Jeg kommer tilbage, når jeg er blevet voksen".

Læs mere om: