Lars er ude af Den store bagedyst: Jeg var presset

Lars Bjødstrup
Fjerde program blev endestationen for Lars Bjødstrup i ”Den store bagedyst”.
Det kom dog ikke som en stor overraskelse, for da Timm til sidst i programmet skulle til at fortælle, hvem der måtte forlade bageteltet, vidste han godt, hvad klokken havde slået.
- Jeg havde set den komme. På førstedagen lykkedes min favoritkage ikke optimalt, og efter den hemmelige udfordring gik det, for at sige det pænt, ret meget ned ad bakke. Jeg var klar over, det ikke havde været min dag, men jeg var også rigtig ærgerlig over at ryge ud. Også lidt ked af det, for det har været en fantastisk oplevelse at være med, fortæller 59-årige Lars.
Ville gerne gøre det om
Da Lars så programmet kunne han også tydeligt se på sig selv, at han var udfordret i bageteltet.
- Jeg kunne se på mig selv, at jeg var presset hele tiden, forklarer Lars, der set i bakspejlet gerne ville have lavet nogle andre kager i programmet, hvor skoven og naturens dyr var et gennemgående tema.
- Hvis jeg havde muligheden, ville jeg have lavet en anden slags kage i favoritten. I beskrivelsen var det ikke helt tydeligt, vi skulle lave noget, der lignede dyr. Jeg troede bare, vi skulle lade os inspirere af det. I mesterværket ville jeg også hellere have lavet noget af det, de andre lavede. Men jeg synes, det var sjovt at lave noget, der rent faktisk lignede årringe, siger han om sit valg af pandekager i sit mesterværk.
Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Lars bager videre
Lars er bagersøn og har fulgt ”Den store bagedyst” i mange år, men ifølge ham selv var han ikke god til det med kager, da han i sin tid meldte sig til programmet på opfordring fra sine venner.
Til gengæld har han lært en masse siden dengang.
- Når det er en konkurrence, skal man melde sig for at vinde. Det, vi alle frygtede mest, var at være den første, der røg. Nummer tre er okay, og de andre var jo sindssygt dygtige mange af dem. Det kunne jeg slet ikke hamle op med, fortæller Lars.
Det er efterhånden nogle måneder siden, bageeventyret sluttede for ham, men Lars har ikke lagt piskeriset på hylden af den grund.
- Der er ikke så meget de snirklede moussekager med glaze, jeg laver endnu. Det kan være, det kommer, for jeg vil stadig gerne lære noget nyt, lyder det fra Lars.


Mads er 24 år og bor i Aarhus.


Katrine er 31 år og bor i Roskilde.


Lars er 60 år og bor i Nyborg.


Anne er 26 år og bor i Aarhus.


Emil er 21 år og bog i Aarhus.


Lena er 37 år og bor i Køge.


Morten er 49 år og bor i Kastrup.


Wissam er 32 og bor i København.


Max er 32 år og bor i Hørsholm.


Carolinen er 19 år og bor i Hedehusene.