Line Franck fra I hus til halsen: Jeg skal giftes med Rasmus

Line Franck, Rasmus Milling

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Ejendomsmægleren er blevet enig med sin forlovede om et efterårsbryllup.

Tirsdag, 30. april 2019 - af Ken Richter og Niels Burgos
Der er stort set altid ”åbent hus” hjemme hos ejendomsmæglerparret Line Franck og Rasmus Milling. Hun kendt som den nye mægler i "Hus til Halsen" - og begge kender vi fra "Hammerslag", hvor Rasmus stadig er en del af mæglerholdet.
Det er familie, venner, naboer og børnenes legekammerater, der fylder huset i Højbjerg ved Aarhus. 
 
 

Svigermor har sær-status

– Sådan vil vi gerne have det, og alle er velkomne. Bare de kan leve med, at her ikke altid er gjort rent og støvsuget i alle krogene, er Line Franck, 36, og Rasmus Milling, 33, enige om, og så nævner Rasmus en enkelt person – nemlig svigermor Lise – som har særstatus.
– Hun har sin egen nøgle og er uundværlig. Hun hjælper med at passe børn, og for nylig har hun lagt gardiner op, fremhæver parret. De har sammen døtrene Andrea og Martha på henholdsvis tre år og 15 måneder sammen, mens storesøster Smilla på 10 år er Lines datter fra et tidligere forhold.
 
 

Rasmus friede

En enkelt gang tilbage i december blev ”drop ind”-gæsterne måske nok lidt længere, end Rasmus havde forudset. Den dag var det nemlig 75 måneder siden, at Line og Rasmus blev kærester, og han havde besluttet at fri til hende.
– Det var faktisk en typisk dag med kaos, griner både Line og Rasmus, og først da børnene var lagt i seng, fik Rasmus hevet ringen op af lommen. Nu er de så blevet enige om at holde bryllup i 2020.
– Det bliver i efteråret, fordi der er så smukke farver, men intet er besluttet endnu. Et sommerbryllup er alt for afhængigt af vejret, forklarer Line, der har fået lov til at bestemme tidspunktet.