Lise Lotte fra DR's Øen: Her har du (måske) set hende før

Foto: DR og Dan Mariegaard/Aller

Hvis du synes, at Lise Lotte, der er med i DR-eksperimentet "Øen – en ny begyndelse", virker bekendt, Så har du ret.

Torsdag, 7. november 2019 - af Bente Schmidt og Stine Ramlyng

Den nu 49-årige hundeadfærdsforsker Lise Lotte Christensen var nemlig i 90'erne fast ekspert, mens Poul Thomsen og Ghita Nørby styrede løjerne i DR-quizzen "Hund og hund imellem".

Siden har hun flere gange optrådt i TV som hundeekspert, bl.a. i "Go' morgen Danmark", men på øen handlede det om at finde mad og gøre det beskidte vand værd at drikke.

Brugte hundeviden på øde ø

Til daglig arbejder Lise Lotte Christensen som adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub og med specialtræning af servicehunde til mennesker med fysiske handicap. Den viden brugte hun på den øde ø.

– Jeg oplevede faktisk, at min viden om dyreadfærd hjalp mig meget på øen. Både i forhold til at finde føde, men også til at forstå dynamikken i vores ø-flok, siger Lise Lotte til Se og Hør.

– Det var i øvrigt virkelig hårdt at overleve og på samme tid meget befriende at skulle fokusere på en ting – nemlig overlevelse.

Foto: Dan Mariegaard

Lise Lotte Christensen fik sidste år Lise Nørgaards legat for sit arbejde gennem Dansk Kennel Klub og Servicehunde til handicappede at fungere som brobygger mellem hunde og hundeejere og det omkringliggende samfund.

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

- DR