6. nov. 2016
Af Majken Munk

Lucas Hansen fra Bedrag: Bimse har et godt hjerte

Lucas Hansen
Lucas Hansen
Foto: Birger Storm
Lucas Hansen, der spiller Bimse i ”Bedrag”, har ikke meget til fælles med sin karakter, og selv om Bimse til tider er misforstået, så har han et godt hjerte.

- Jeg synes, at det er vildt mærkeligt, at jeg har fået spørgsmål, om jeg har været i fængsel. Det er mærkeligt, at de synes, at jeg skal være ligesom min karakter, fortæller Lucas Hansen.

Der er heller ikke meget ens over de to herrer. Oprindeligt var tanken, at Bimse skulle spilles af en 19-årig skaldet mand fra Amager, men da Lucas Hansen forsøgte sig med rollen var det ikke lige dét, han havde i tankerne. Faktisk har Lucas Hansen fået flere henvendelser om, hvorvidt han faktisk er skuespiller.

- Der har været mange, som har troet, at jeg bare var én eller anden, som DR fandt på gaden. Så forklarer jeg dem, at jeg faktisk har gået på skuespillerskole, fortæller en smilende Lucas Hansen.

Kan relatere sig til rollen

Selvom der er stor forskel på Lucas Hansen og Bimse, så er der alligevel dele af Bimses personlighed, som Lucas Hansen kan relatere til.

- Jeg arbejder ud fra en fremgangsmåde, hvor jeg finder noget, jeg kan relatere til, så føler jeg, at det bliver mest ægte for publikum, fortæller skuespilleren.

Det har bestemt også været spændende for Lucas Hansen at arbejde med en speciel karakter som Bimse.

- Jeg fik mulighed for at lave en karakter med farver og der ikke var så sort/ hvid. Jeg ville lave noget, der havde sjæl. Han er en outsider, men han har et godt hjerte, fortæller Lucas Hansen.

Læs mere om: