Kathrine Kelså Harders startede sidste uge ud som arbejdsløs og gik på weekend med et nyt job og en god mavefornemmelse.
Kathrine fra ”Gift ved første blik” endte sidste års sæson med at forblive gift med manden Michael. De to er for nyligt flyttet til Aarhus, og siden har Kathrine ledt efter et job.
Sidst BILLED-BLADET snakkede med hende, fortalte hun, at jobsøgningen havde været sværere, end parret oprindeligt have troet. Men af og til lykkes det hele på bedste vis alligevel, og det har den i den grad gjort for ”Gift ved første blik”-parret. De fandt kærligheden i DR-programmet, har fundet en lækker lejlighed og nu har Kathrine så endelig et job igen.
- Det har været en rigtigt god første dag
Da BILLED-BLADET taler med Kathrine, er hun på vej hjem fra sin første dag på sit nye arbejde. - De ringede torsdag aften, og fredag morgen tog jeg til samtale. Fredag eftermiddag var jobbet mit, så det er fedt. Men nu er jeg så til gengæld den, der skal først op om morgen igen, fortæller en glad Kathrine. Læs også
Gift ved første blik-par: Det er her vi kommer til at få vores børn
Jobbet som folkeskolelærer er i Ry, hvor hun skal undervise en 7. klasse i dansk og også har andre opgaver, der følger med som klasselærer. I stedet for at skulle op mandag morgen for at starte i aktivering og lære, hvordan man skriver en god jobansøgning, kunne Kathrine i stedet køre afsted på arbejde. - Det har været en rigtigt god første dag. Eleverne virkede virkelig søde, det samme gjorde mine kollegaer og ledelsen.