7. mar. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Mads fra Alene i vildmarken: Derfor synger han så meget

Mads Ravn
Foto: DR
Der er lang tid at fordrive ude i "Alene i vildmarken". Noget af den brugte Mads på at synge, og det var både terapeutisk og healende, fortæller han.

Konkurrencen spidser for alvor til i ”Alene i vildmarken”, hvor Mette, Mads og Flemming er tilbage i kampen om at holde længst tid ud i vildmarken.

Hyggeligt at synge

Her tilbringer de dag ud og dag ind i deres eget selskab, men 26-årige Mads Christiansen har fundet sin egen måde at fordrive noget af tiden på.

- Jeg sang en del. Først og fremmest synes jeg, det var hyggeligt at gøre, fortæller han til BILLED-BLADET.

Det løftede stemningen

- Det var en ting, jeg udforskede med mig selv. Normalt synger jeg ikke så meget. Men det med at kunne synge fra hjertet og bare give slip på ideen om, hvordan det skal lyde, og hvem der skal høre det – bare synge. Det var meget terapeutisk og healende. Og så var det lidt sjovt og løftede stemningen en gang i mellem, fortæller han.

Torsdag aften kan man igen følge Mads, Mette og Flemming, inden vinderen findes torsdag den 14. marts.

Læs mere om: