29. apr. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Maria og Bea fra X Factor ramt af endnu et dødsfald

Bea og Maria
Bea og Maria
Foto: Thomas Laursen
Maria & Bea har været nødt til at aflyse et show i Holstebro, fordi Bea har mistet sin morfar. Under "X Factor" måtte de trække sig fra konkurrencen, fordi hendes far pludselig døde.

Maria & Bea har været dette års vilde og overraskende "X Factor"-indspark, men deres tid i konkurrencen sluttede desværre på tragisk vis.

Beas far døde pludselig af en hjerneblødning, og de to sønderjyder valgte forståeligt nok at trække sig fra programmet.

Beas morfar er død

Siden er de to gæve piger vendt tilbage og var blandt andet med til den store ”X Factor”-finale, der blev afholdt den 12. april.

Men nu er duoen ramt af endnu et tragisk dødsfald. Bea har for nylig mistet sin morfar, og hun er derfor til begravelse i Litauen.

Det skriver Dagbladet Holstebro, og den sørgelige nyhed bekræfter RW Event over for BILLED-BLADET.

Maria & Bea har derfor været nødt til at aflyse et show på fredag, hvor de skulle have spillet til Open by night i Holstebro.

Få et gensyn med alle deltagerne fra dette års "X Factor" i galleriet herunder:

GALLERI: X Factor deltagerne 2019 (Foto: TV 2)

Læs mere om: