Torsdag, 10. februar 2022 — af Luise Marie Bekker

Melodi Grand Prix 2022: Helt nye regler

Fyr og Flamme vandt dansk Melodi Grand Prix sidste år. 
Fyr og Flamme vandt dansk Melodi Grand Prix sidste år.
Foto: DR
DR afslører, at vi i år kan stemme på vores yndlingssang på en helt ny måde.

5. marts løber dansk Melodi Grand Prix af stablen i Jyske Bank BOXEN i Herning.

Som noget nyt har danskerne i år mulighed for at stemme i Grand Prix-appen hele ugen op til Dansk Melodi Grand Prix, skriver DR i en pressemedelelse.

Fra mandag den 28. februar til fredag den 4. marts kan man hver dag afgive én stemme på hver sang.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Først findes tre finalister

I første afstemningsrunde under tv-showet reduceres årets sange fra otte til tre.

Her kan der stemmes både i appen og på sms.

De tre sange, som går videre til anden afstemningsrunde, findes dermed på baggrund af ugens og aftenens stemmer på appen og sms.

I anden afstemningsrunde nulstilles afstemningen og vinderen findes ud af de tre tilbageværende sange.

Her er det udelukkende aftenens app- og sms-stemmer, der afgør resultatet.

Du kan under tv-showet afgive én stemme til hver af sangene i hver af de to afstemningsrunder.

Grand Prix appen kan downloades i App Store og Google Play fra den 18. februar kl. 9.

Samme dag afsløres årets rækkefølge i tv-showet.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden