21. nov. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Mette Blomsterberg åbner café i Lyngby

Henrik Jæger Blomsterberg og Mette Blomsterberg
Henrik Jæger Blomsterberg og Mette Blomsterberg
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den danseglade konditor satser på at være klar med ny café i marts 2014.

I ”Vild med dans” fik Mette Blomsterberg en sjetteplads sammen med Michael Olesen, men den populære konditor har bestemt ikke slappet af, siden hun blev stemt ud af konkurrencen.

Tværtimod har hun forrygende travlt.

Sammen med sin mand, Henrik Jæger Blomsterberg, er Mette nemlig i fuld gang med at etablere en café i Lyngby.

- Vi har forrygende travlt og er lige nu i gang med at få nogle byggetilladelser på plads. Det bliver et café- og konditori-sted med et let køkken med sandwich og naturligvis også kager og hjemmebagte boller. Lidt i stil med den café, vi i mange år have på Glyptoteket, fortæller en travl Henrik Jæger Blomsterberg.

Går alt efter planen skal cafeen åbne i marts 2014.

Læs mere om: