8. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Nu melder DR ud: Det sker der med Disneys Juleshow i år

Disneys Juleshow.
Disneys Juleshow.
Foto: DR
Der er godt nyt til alle, der ønsker at se ”Disneys Juleshow” den 24. december.

I 2022 besluttede DR, at de ville stoppe med at sende "Disney Sjov" hver fredag.

Afslutningen på fredagsunderholdningen betød også, at fremtiden for ”Disneys Juleshow” blev uklar, men nu melder DR ud.

I en pressemeddelelse bekræfter DR, at ”Disneys Juleshow” traditionen tro vil blive vist juleaften.

Man kan derfor se juleklassikeren den 24. december klokken 16.00 på DR1.

- For rigtig mange danskere er det en elsket juletradition at se showet. Derfor er vi utrolig glade for, at aftalen med Disney nu er faldet endeligt på plads, så alle danskerne kan være helt sikre på én af julens faste traditioner, fortæller Peter Rosberg, der er chef for publicering i DR.

I år er ”Disneys Juleshow” og årets julekalender ikke den eneste underholdning juleaften.

Efter det sidste afsnit af ”Det magiske tivoliteater”, viser DR nemlig igen ”Snebørnenes Juletime”, der blev vist for første gang sidste år.

Læs mere om: