NU vender Kender du typen? tilbage: Her er datoen!

Onsdag den 30. juni er der premiere på seerhittet "Kender du typen?" med 24-årige Anna Lin i rollen som vært. Det afslører DR.
I programmet skal livsstilseksperterne Flemming Møldrup og Anne Glad gætte, hvilken kendt dansker, der bor i den bolig, som Anna Lin viser dem rundt i.

Mads Steffensen overrasker: Stopper som vært på DR
Hvem bor i kolonihave i København?
I første afsnit besøger vært og eksperterne et kendt par, som har indrettet sig på en gammel kolonihavegrund på Københavns vestegn. Parret har en lejlighed i centrum af København, men bruger næsten al deres fritid i kolonihaven.

Sådan så Flemming Møldrup ud i sin allerførste Kender du typen?
De kalder det at "tage på landet", og livsstilseksperterne Anna Glad Wagner og Flemming Møldrup skal regne ud, hvilken kendt kvinde der elsker at synge Melodi Grand Prix-sange, mens herren i huset er mere til jazz.
Første afsnit af den nye sæson kan se på DR1 30. juni kl 20:00 eller på DRTV.

Ny vært på Kender Du Typen: Sådan fik jeg jobbet
Mere om programmets nye vært, Anna Lin, her:
-
24 år og opvokset i Odense.
-
Startede i 2017 på DR via Talentholdet, hvor hun var tilknyttet i et år. Har siden blandt andet arbejdet på P3, Aftenshowet og Ultra Nyt.
-
Arbejder i øjeblikket på et nyt Ultra-program, der kommer i august.
-
Var i februar vært på MGP 2021 sammen med Jacob Riising.
-
Er aktuel som vært på P3-podcasten 'Soft Spot', der har fokus på sex.
-
Debuterer som vært på 'Kender du typen?' den 30. juni.
Andre før Anna Lin er begyndt karrieren med at lave børne-tv. Se mange af dem i galleriet herunder: