30. jan. 2015
Af Casper Nielsen

Nye Barnaby-afsnit klar

Kriminalkommissær Barnaby
Kriminalkommissær Barnaby
Foto: AOP
Neil Dudgeon har færdiggjort fire nye afsnit af ”Kriminialkommissær Barnaby”. Serien er oppe på 104 episoder, men der er stadig nye måder at slå ihjel på.

"Kriminalkommissær Barnaby"-fans kan godt glæde sig.

Fire friske, nye afsnit af den nu 104 episoder lange serie er netop blevet færdiggjort, stadig med Neil Dudgeon i hovedrollen.

Han overtog rollen efter John Nettles, der stoppede efter de første 81 episoder.

Barnaby er blevet far

Det første afsnit af foreløbig fire nye episoder af ”Midsomer Murders” – som serien hedder på originalsproget – gik i luften i onsdags på engelsk ITV.

Det er første gang, seerne skal stifte bekendtskab med den nye Barnaby i rollen som far.

I seriens jubilæumsafsnit nummer 100 – ”The Killings of Copenhagen”, der dels foregik i København, så man, at Barnabys kone Sarah (spillet af Fiona Dolman red.) nedkom med deres lille ny baby, Betty.

Nye karakterer kommer til

Det hører ellers til sjældenhederne, at der kommer nye borgere til i serien.

Det er mest dødsfald, man registrerer.

Også i de nye afsnit bliver folk sendt i graven på de mest bizarre måder.

Roulette er mordvåben

I premiereafsnittet ”The Dagger Club” bruges en roulette eksempelvis som et sindigt mordvåben.

Man kan se, hvordan i traileren til afsnittet, der er blevet lagt ud på seriens facebookside.

LÆS MERE: "Kriminalkommissær Barnaby" er tilbage i København.

Læs mere om: