21. jan. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Nyt program: Kronprinsesse Mary deler private minder med Johannes Langkilde

Kronprinsesse Mary og Johannes Langkilde 
Kronprinsesse Mary og Johannes Langkilde
Foto: Hanne Juul og Birger Storm
I anledning af sin 50-års fødselsdag har kronprinsesse Mary talt med Johannes Langkilde om sit liv i Danmark.

Det er bare en uge siden, at hele Danmarks dronning Margrethe kunne fejre sine første 50 år på tronen, og forude venter der mere kongelige fejring.

5. februar fylder kronprinsesse Mary 50 år, og det skal naturligvis markeres, selvom corona spænder ben for en del af festlighederne.

Johannes Langkilde taler med Mary

På både DR og TV 2 fejrer de kronprinsessens store dag med nye udsendelser.

DR’s Johannes Langkilde har fået en snak med Mary om hendes liv i Danmark i programmet ”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv”.

Mindeværdig rejse

I det nye program går kronprinsessen og Johannes Langkilde på opdagelse i DR’s arkiver og ser tilbage på nogle af de store øjeblikke og begivenheder, der har formet hendes tilværelse i Danmark. De taler om, hvilken betydning oplevelserne har haft for det menneske, hun er blevet, og det bliver en mindeværdig rejse tilbage i tiden, når kronprinsesse Mary genser nogle af de allerstørste øjeblikke. Blandt andet sit bryllup med kronprins Frederik, børnenes ankomst og hendes mange hjertesager.

”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv” bliver sendt på DR1 på selve fødselsdagen – nemlig lørdag 5. februar klokken 20.

I BILLED-BLADET og på billed-bladet.dk fejrer vi også kronprinsessen i stor stil, og i næste uge kan man læse et eksklusivt interview med Mary i bladet.

Læs mere om: