Annonce
22. dec. 2025
Af Malan Joensen

På med bikinien: Hotel Romantik rykker sydpå

Sofie Linde og Joakim Ingversen var værter på "Hotel Romantik"
Sofie Linde og Joakim Ingversen var værter på "Hotel Romantik"
Foto: Holger Rytter / DR
Annonce
Når den nye sæson af "Hotel Romantik" løber over skærmen til april, vil der formodentlig være knap så meget dunjakke at spotte på deltagerne.

Fans af "Hotel Romantik" på DR kan godt begynde at glæde sig til april, for her er der premiere på anden sæson af den populære serie.

Det kunne DR mandag afsløre i det nye katalog over hvilke tv-programmer, der kan ses i første halvår af 2026.

Sæsonen er allerede blevet optaget her i efteråret, og DR har holdt kortene meget tæt ind til kroppen, hvad angår location.

Tidligere har man bekræftet, at den nye sæson ikke fandt sted i Schweiz, men nu afsløres det i omtalen af den nye sæson, at deltagerne denne gang har været på Mallorca.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

"I ti intense dage vil passionen blusse, følelserne vælte frem og sandhedens øjeblikke vil stå i kø. Her knyttes bånd, som kan holde resten af livet - og måske tændes en kærlighed, der kan overleve selv efter solen går ned over Mallorca", skriver DR blandt andet om serien, hvor Sofie Linde og Joakim Ingversen igen styrer slagets gang for de 20 deltagere.

Annonce

Nu er efterårsvejr på Mallorca ikke lig med højsommer, men mon ikke at deltagerne har pakket kufferten med mere sommertøj i anden sæson af "Hotel Romantik" end den første, hvor løjerne var henlagt til køligere Schweiz.

Hvordan det vil gå de nye deltagere under de sydligere himmelstrøg må man vente til 18. april 2026 med at finde ud af.

Mere om: