13. nov. 2022
Af Majken Munk

Peter Qvortrup Geisling er vært igen: Lægens Bord er tilbage med én stor ændring

Peter Qvortrup Geisling
Peter Qvortrup Geisling
Foto: Hanne Juul
”Lægens bord” vender tilbage med Peter Qvortrup Geisling som vært, men det er med en stor ændring.

Peter Qvortrup Geisling blev landskendt, da han første gang medvirkede i ”Lægens bord” i 1997.

Da coronavirussen var på sit højeste i landet, vendte programmet tilbage på tv.

Nu er der endnu engang godt nyt om ”Lægens bord”, afslører DR.

Stor ændring

Peter Qvortrup Geisling er igen vært, når ”Lægens bord” har premiere.

Den helt store ændring i den her omgang er, at det ikke bliver et tv-program, som vi kender det, men derimod bliver det en podcast og et program på P1.

Noget som værten selv er begejstret for.

- Vores nye podcast ’Lægens bord – Lyt til din krop’ vil langt hen ad vejen det samme som tv-programmet. Men jeg synes, at det giver et dejligt løft, at vi rykker over på lyd. Lyduniverset giver mere plads til lytternes fantasi, og jeg synes, at man kan mærke vores patienter på en helt anden måde, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Særlige sygdomme

Hver fredag får et nyt afsnit af ”Lægens bord – lyt til livet” premiere, og hvert afsnit handler om en sygdom.

Afsnittene har fokus på sygdomme, som kan forebygges.

- Det, der er fællesnævneren for de emner, vi har valgt, er, at det er sygdomme, hvor der er et kæmpe forebyggelsespotentiale. Det er sygdomme, der er lette at opdage, de er lette at behandle, og det vil få en stor betydning for patienterne resten af deres liv. Det synes jeg virkelig er public service, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Podcasten kan høres hver fredag fra klokken 06.00 i DR Lyd, mens det kan høres klokken 10.00 på P1.

Læs mere om: