16. dec. 2022
Af Majken Munk

Poul Nyrup Rasmussen åbner op om svær barndom: Undersøger fars tvangsanbringelse i nye programmer

Poul Nyrup Rasmussen
Poul Nyrup Rasmussen
Foto: Søren Jul Lamberth
I en række nye programmer vil Poul Nyrup Rasmussen undersøge, hvad hans far egentlig oplevede, da han blev tvangsanbragt på en anstalt.

Poul Nyrup Rasmussen er en omtalt mand.

Mange kender ham for hans politiske karriere, men de senere år har han haft stor fokus på at fremme mental velvære.

I en række programmer går han i dybden og undersøger, hvordan livet var på den anstalt, hans far blev anbragt på.

Mentalt fokus

Hvordan man har det psykisk ligger Poul Nyrup Rasmussen meget på sinde på baggrund af flere ting fra hans eget liv.

Som dreng oplevede Poul Nyrup Rasmussen, at hans far blev tvangsanbragt på, hvad der dengang blev omtalt som en åndssvageanstalt i syv år.

Kort tid efter han blev statsminister i 1993, gik han og familien igennem en tragedie, da hans datter Signe, der siden teenagealderen havde haft det psykisk dårligt, tog livet af sig selv.

En tragedie som Poul Nyrup Rasmussen efterfølgende har fortalt om offentligt.

Undersøger sagen

I en række nye programmer vil den tidligere statsminister undersøge, hvad hans far egentlig oplevede på anstalten i de syv år, han var der.

For det er noget, han aldrig har talt med sin far om.

Samtidig håber han at finde frem til, hvordan opholdet på Livø påvirkede hans far.

Poul Nyrup Rasmussen
Poul Nyrup Rasmussen undersøger sin fars anbringelse på en anstalt i syv år i en række nye programmer på DR.
Foto: Klaus Nedergaard / Jakob Thorbek/ DR

For måske kan han lære noget af fortidens metoder, som kan bruges i hans nutidige arbejde med psykisk sårbare unge.

”Nyrup – søn af en udstødt” har premiere på DR TV den 2. januar.

Læs mere om: