17. aug. 2020
Af Stine Ramlyng

Sådan har coronakrisen påvirket Løvens hule

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/loevens_huletop.jpg
Foto: Per Arnesen/DR
Corona-epidemien har haft store konsekvenser for mange. Også hos Danmarks fem iværksættere og mentorer fra DR-programmet "Løvens hule", har man mærket krisen kradse.

Coronakrisen begyndte kort efter flere af virksomhederne havde hentet en investering hjem i sidste sæson af ’Løvens Hule’, og derfor ramte krisen også virksomhederne i deres første og meget vanskelige år.

Løvens hule med nyt fokus

Det sætter fire nye programmer af "Løvens hule" nu fokus på i en ny udgave iværksætter-tv med navnet "Løvens Hule – velkommen til virkeligheden", der har premiere onsdag kl. 20 på DR1 og DRTV.

Kæmper hårdt i denne tid

- Det har aldrig været vigtigere for os løver at vise, hvor meget virksomhederne kæmper i den her tid, og hvor hårdt vi selv arbejder for vores investeringer. Vores fornemmeste opgave som investorer har været at sikre, at iværksætterne kommer gennem krisen som hele mennesker, siger investor og "løve" Jacob Risgaard og fortsætter:

- Virksomhederne må dag for dag lægge nye planer. Den ene dag er de helt knust og deres livsværk og drøm er i grøften, og den næste dag er der håb igen, når der er udsigt til, at verden åbner. Jeg har stor respekt for, at de deler den proces og sårbarhed med hele Danmark.

I de nye afsnit bliver seerne gjort klogere på, hvad der sker, når coronakrisen rammer danske iværksættere. I seerne vil kunne stifte bekendtskab med flere af de virksomheder, som løverne gennem tiden i ’Løvens Hule’ har investeret i.

Det første af i alt fire programmer sendes onsdag den 19. august klokken 20.00 på DR1 og DRTV.

Læs mere om: