30. dec. 2016
Af Majken Munk

SE BILLEDERNE: De fik os til at grine og græde i X Factor

Martin Hoberg Hedegaard og Basim fra 2008
Martin Hoberg Hedegaard og Basim fra 2008
Foto: All Over
Denne sæson af ”X Factor” er helt specielt. Det er nemlig det populære talentprograms tiende sæson, derfor ser vi tilbage på nogle af de deltagere, der bragte grin og glæde.

Fredag aften vender DR’s populære talentprogram ”X Factor” stærkt tilbage med endnu en sæson, men i år er det noget helt specielt. Programmet skriver historie med sine ti sæsoner, og er nu det første underholdningsprogram i DR’s historie, der har levet så længe.

Programmets lange levetid giver også anledning til at dykke en tur ned i minderne. For i løbet af de ti sæsoner har der både været store stemmer, men også underholdende stemmer, der ikke nødvendigvis blev den nye Whitney Houston. Vi husker nogle bedre end andre.

Charmøren fra Ørum og de asiatiske lykkepiller

Selvom det er otte år siden, at Martin Hedegaard vandt første omgang af ”X Factor”, så er han svær at glemme. Han tryllebandt alle, inklusiv opfinderen af programmet, engelske Simon Cowell, med hans anderledes, nasale stemme.

I den sjovere ende var første sæson også præget af en skøn trio af drenge fra Sri Lanka. De kaldte sig Asian Sensation og fik vandene til at dele sig i den danske befolkning. De havde ikke de største stemmer, men de havde bestemt x-faktor. Dengang blev de kaldt de asiatiske lykkepiller, og de spredte da også megen glæde, selv hos den lidt hårde Thomas Blachman.

Der har været mange mindeværdige deltagere siden. I galleriet herunder kan du se og læse lidt om nogle af de tidligere deltagere.

GALLERI: Dem vi husker fra 10 sæsoner af "X Factor"

Læs mere om: