SE VIDEOEN: Puk Elgård spiser insekter på tid
Den 48-årige TV-vært Puk Elgård begav sig i denne uge ud i noget af et vovestykke på Gammeltorv i Aalborg.
I selskab med en række nordjyder havde hun nemlig sagt ja til at spise insekter på tid for at støtte kræftramte.
Nærmere bestemt skulle der ryge tre skåle med døde melorme og græshopper på blot ti minutter, før missionen var lykkedes.
Puk Elgård hjulpet af nordjyder
Det var bestemt ingen fornøjelse for Puk Elgård, der måtte kæmpe sig igennem den uappetitlige spise for at støtte det gode formål.
Til gengæld fik hun god støtte af aalborgenserne, der uden at kny indtog den pikante spise for den gode sag.
LÆS MERE: Puk Elgård om ny værtsrolle: Nødt til at komme ud af studiet
Gevinsten ved at gøre rent bord var 20.000 kroner, og hertil kom yderligere 10.000, hvis videoen formåede at få 1000 Synes godt om-tilkendegivelser på Facebook.
Puk Elgård fik ny udfordring
Begge dele lykkedes for Puk Elgård og hendes hold, og dermed kom der altså en del penge i kassen til kræftpatienter.
Til sidst i videoen, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, får TV-værten yderligere en udfordring, men denne gang står den dog på en noget mere indbydende spise.
Udfordringen fandt nemlig sted i nærheden af en lokal pølsevogn, og Puk Elgård slutter derfor af med at skulle spise hotdogs på tid.