12. sep. 2022
Af Majken Munk

Sidste sæson med Flemming Møldrup: Her vender Kender du typen tilbage

Anna Lin, Flemming Møldrup og Anne Glad Wagner i "Kender du typen?". 
Anna Lin, Flemming Møldrup og Anne Glad Wagner i "Kender du typen?".
Foto: Karsten Korsager Mud/ DR
Når ”Kender du typen?” har premiere i efteråret, er det sidste sæson med Flemming Møldrup som ekspert.

Snart er DR klar til at sende det populære livsstilsprogram ”Kender du typen?” igen.

Rækken af programmer er de sidste med Flemming Møldrup som ekspert.

Snart premiere

I ”Kender du typen?” viser vær Anna Lin de to eksperter Anne Glad Wagner og Flemming Møldrup rundt i en kendt danskers hjem.

Sæsonpremieren byder på et hjem, der muligvis er lidt usædvanligt. De to eksperter får deres sag for, når de besøger en gammel gård på Møn.

Der bor en person, som chanter, drikker hjemmelavet slåensnaps og har gemt to mumificerede dyr, som vedkommende fandt under en renovering.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0682294_iartiklen.jpg
Flemming Møldrup viser hovedpersonens gemte mumificerede dyr frem.
Foto: Karsten Korsager Mud/ DR

Den nye sæson af ”Kender du typen?” kan ses på DR og DR TV fra den 27. september.

Farvel til Møldrup

I maj delte Flemming Møldrup en stor nyhed på sine sociale medier. Her fortalte han, at han efter syv år som ekspert i ”Kender du typen?” havde valgt at gå nye veje.

Dengang optog han programmerne færdigt, og nu er de klar til at blive sendt dette efterår.

Dermed er den nye sæson af ”Kender du typen?” også den sidste med Flemming Møldrup.

Hvem der skal erstatte Flemming Møldrup som ekspert i programmet, vides endnu ikke, men Anne Glad har til BILLED-BLADET afsløret, at castingen er i fuld gang.

Læs mere om: