12. dec. 2016
Af Henrik Salling

Glad Sisse Fisker modtog tidlige julegaver

Sisse Fisker
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Sisse Fisker står i spidsen for SMIL-Fonden, som netop har modtaget to store donationer.

Der er god grund til at smile hos Sisse Fisker, 40, der siden 2014 har stået i spidsen for SMIL-Fonden, som gør livet lidt nemmere for unge patienter på landets hospitaler. Det handler nemlig om at sprede smil.

Derfor blev Sisse også ekstra glad, da hun forleden modtog en donation på hele 75.000 gode danske kroner.

Interaktive legegulve til syge børn

- Vi har modtaget 50.000 fra Nordea og 25.000 fra en privat familiefond. Så vi er meget glade, fortæller Sisse Fisker. En del af pengene er allerede brugt på nogle interaktive legegulve til Rigshospitalet og Trygfondens familiehus og senere vil også Koldings børneafdeling få et legegulv til glæde for de indlagte børn.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker rystet: Har fået stjålet bil med gaver til syge børn

Ideen til SMIL-Fonden fik Sisse, da hendes to skønne drenge, Isak og Samuel, begge blev indlagt i forbindelse med operation. Under indlæggelserne så Sisse, at der var patienter og pårørende, som også kæmpede med sygdomme – værre en Isak og Samuels.

Det blev startskuddet til fonden, som afholder arrangementer på forskellige hospitaler, foreløbig ni af slagsen.

LÆS MERE: Sisse Fisker laver fest for syge børn på Rigshospitalet

Læs mere om: