26. jul. 2018
Af af John Lautrup og Karina Didriksen

Søren Ryge Petersen: Jeg er stadig fit for fight

Søren Ryge Petersen.
Søren Ryge Petersen.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
72-årige Søren Ryge Petersen har gode gener i familien og satser på at have sit haveprogram på DR1 i mange år endnu.

I 30 år har Søren Ryge Petersen haft sit faste haveprogram på DR1, og selv om han nu er 72, regner han med at sende direkte sommer-TV i mange år endnu.

- Jeg tillader mig at tro, at jeg sgu nok får 10 gode år mere, sagde Søren Ryge for nyligt i et interview med BILLED-BLADET og fortsatte:

- Med gode år me­ner jeg, at jeg stadigvæk er fit for fight, at jeg stadigvæk kan køre bil og bo her og gøre det, jeg plejer... med nedsat tempo. Det er jeg allerede i fuld gang med, siger han.

Gode gener i familien

Søren Ryge Petersen håber, at han bliver lige så gammel som sin far.

– Han blev 95. Og min mor blev 89. I familien har vi tradition for at blive gamle alle sammen, fortalte den legendariske havemand og tilføjede:

- Vi er 27 fætre og kusiner, og vi lever alle sammen i bedste velgående. Vi har en god genpulje dér!

Torsdag den 26. juli skifter Søren Ryge Petersen sin have på Djursland ud med Færøerne, når han sender direkte TV fra den naturskønne øgruppe kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: