
Søren Vester er på vej med nyt program: Hans hustru og sønner er med

Selv om der er lang tid til sommer, har DR allerede røbet, hvilke programmer der kommer til at løbe over skærmen.
Ét af dem er et spritnyt program med Søren Vester.

Søren Vester må siges at være et særdeles velkendt ansigt på DR. Han har tidligere været med i ”I hus til halsen”, og så har han sit eget haveprogram ”Søren Vesters have”.
Men til sommer får han endnu et program.
Denne gang er det også et program, der foregår på hans private matrikel nemlig hans sommerhus.
Søren Vester og familien har nemlig købt et husmandssted i den vestjyske by Agger.
De har sat sig for et renovere det, så det kommer til at være et moderne sommerhus. Ambitionen er at have så stor fokus på genanvendelse og bæredygtighed som muligt.
Søren Vester er selvfølgelig den kreative drivkraft, der finder på en masser finurlige idéer, men undervejs får han også hjælp af erfarne håndværkere og eksperter.
Men hjælpen kommer også hjemmefra.
For første gang siden hans tv-karriere kommer Søren Vesters hustru Dorthe og deres to sønner Sigurd og Holger til at være med på skærmen.
Tidligere har tv-værten fortalt til BILLED-BLADET, at det var deres fars valg at lave tv og ikke deres.
Men nu er de altså klar til at være med på skærmen.
Det går dog hurtigt op for Søren Vester, der levende kan se drømmesommerhuset for sig, at sønnerne ikke er helt enige. De synes, det er noget gammel lort, der kræver alt for mange arbejdstimer.
Hustruen Dorthe bakker sin mand op, for hun har efterhånden prøvet at bygge med sin mand så mange gange, at hun ved, det altid ender med at være fantastisk.
Familiens snørklede vej til at få et drømmesommerhus i Agger kan følges i otte afsnit.
”Søren Vesters sommerhus” har premiere 10. juni.
