10. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Søren Vester er tilbage: Så stor er hans private have

Søren Vester.
Søren Vester.
Foto: Hanne Juul
Den jyske designer Søren Vester er tilbage med en ny sæson af ”Søren Vesters have” på DR1, og der er masser at tage fat på.

Designeren Søren Vester fra ”I hus til halsen” elsker at være ude i naturen, og det har han rig mulighed for hjemme hos sig selv i midtjyske Thise.

Der har han nemlig en have på hele 10.000 kvadratmeter – det svarer til cirka 10 store parcelhusgrunde.

Hans private fristed var sidste år omdrejningspunktet i DR1-programmet ”Søren Vesters have”, og nu er han aktuel med en helt ny sæson. Der er nemlig masser af projekter at tage fat på.

- Jeg vil gerne indbyde til kreativ leg, hvor vi både planter, bygger og hygger. Jeg er ingen haveekspert, men jeg vil gerne have alle folk ud i uderummet, fordi vi har brug for at mærke naturen på egen krop, har Søren Vester udtalt til BILLED-BLADET.

Skal fælde træer

Søren Vesters første projekt i den nye sæson af DR-progammet er at fælde den store birkeallé ved huset, og det er bestemt ikke nogen nem opgave.

Efterfølgende vil han lave gyngestole til drivhuset af det træ, han har fældet.

Se, hvordan det går, når ”Søren Vester have” har premiere tirsdag den 10. maj kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: