Søren Vester om I hus til halsen-kolleger: Sådan har vi det sammen

Der bliver knoklet løs, når Søren Vester og hans kolleger hjælper danskere med at få renoveret og solgt deres huse i DR-programmet ”I hus til halsen”.
Den 43-årige designer er glad for, at han deler tjansen med ejendomsmægleren Line Franck og tømreren Dennis Lindequist. Det jyske trekløver er nemlig et perfekt match.
- Vi har det rigtig hyggeligt sammen og er venner privat. Det betyder alt, at vi kender hinanden så godt, for det gør, at vi kan blive kastet ud i alle situationer, fortæller Søren Vester til BILLED-BLADET.
Bliver aldrig uvenner
Søren Vester bruger mange timer med Line og Dennis, når de er på optagelser, men de bliver aldrig uvenner.
- Vi har endnu ikke prøvet at være trætte af hinanden, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre, lyder det med et grin fra designeren.

Line Franck fra I hus til halsen: Jeg skal giftes med Rasmus
”I hus til halsen” kan ses hver onsdag kl. 20.00 på DR1.
I BILLED-BLADET nr. 3, der er på gaden torsdag den 20. januar, kan du læse et interview med Søren Vester, hvor han fortæller om tv-programmet og sin familie.