17. maj. 2023
Af Liz Rørsig

Sofie Østergaard kommer med tre gode råd til budgettet

Sofie Østergaard
Sofie Østergaard
Foto: Hanne Juul
Sofie Østergaard fra DR1-programmet ”Boost dit budget” har gode tips til at få pengene til at række længere.

Sofie Østergaard har styr på økonomien og giver i ”Boost dit budget” andre mennesker gode idéer til at få pengene til at yngle og komme tættere på drømmene.

DR1-værten er aktuel med bogen til de unge, ”Kunsten at flytte hjemmefra – uden at gå konkurs” og har tidligere udgivet ”Sparegrisanarkisten – min vej til overskud.

Sofie Østergaard kommer her med gode råd til budgettet:
– I stedet for at vælge takeaway, der æder budgettet, er det bedre med hjemmelavede retter i fryseren. Eller spis en rugbrødsmad med et varmt spejlæg – en let, lun ret, fortæller tv-værten til BILLED-BLADET.
– Ryd op i abonnementer – måske er serien allerede set på Netflix eller Viaplay, og det er på tide at stoppe? Her er der mange penge at spare.
– Få en ekstra indtjening ved at gå med på avisruten med dine børn og få noget motion. Hvis du er god til at strikke eller hækle, kan du sælge dit design videre. Eller gør som jeg: Fra stiklinger fra mine planter har jeg succes med at lave små, nye planter. Sæt dem i en krukke og giv dem som værtindegaver eller sælg dem på loppemarkedet eller i Den blå avis, lyder rådene fra Sofie Østergaard.

Læs mere om: