12. jun. 2021
Af Liz Rørsig

Sofie Østergaard og Joakim Ingversen nyt dansepar – se den sjove video

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Sofie Østergaard og Joakim Ingversen byder op til ”Fællesdans” på DR1. Begge værter synes, det er fedt at danse.

Sofie Østergaard og Joakim Ingversen er værter, når DR1 byder op til ”Dans, dans, dans” i dag lørdag i det store finaleshow, der vises direkte, og hvor hele Danmark skal danse ”Fællesdansen” lige efter EM-landskampen mellem Danmark og Finland.

- Det er fedt at danse, fordi man bliver så glad af det. Og det handler bare om at gøre det, er Sofie Østergaard og Joakim Ingversen enige om. De to værter er glade for at danse og for at være værter sammen.

Tjekket Sofie

- Sofie er så tjekket og har styr på det hele. Hun er også sindssygt sød, underholdende, og det er hyggeligt at være på arbejde med hende, siger Joakim Ingversen til BILLED-BLADET om sin medvært.

Har det sjovt

- Vi griner meget, og sammen med Joakim er man i godt selskab, siger Sofie Østergaard.

- Når jeg er lidt for bekymret for, om der er styr på det hele, så er han god til at sige: Det går nok. Det er en stor kvalitet. Så vi er en god kombi, supplerer Sofie Østergaard.

Se videoen øverst med Sofie Østergaard og Joakim Ingversen og læs interviewet med de to værter om job og familieliv i BILLED-BLADET nr. 23, der er på gaden nu.

Læs mere om: