2. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Spottede du hende i julekalenderen? Mia Lyhnes datter spiller med i Julehjertets Hemmelighed

Julehjertets Hemmelighed
Julehjertets Hemmelighed
Foto: DR
Mia Lyhne er ikke den eneste i familien, der spiller med i den nye DR-julekalender "Julehjertets Hemmelighed".

Mia Lyhne har medvirket i flere julekalendere, og i år er det ”Julehjertets Hemmelighed”, som man kan se hende i.

Den 51-årige skuespiller har rollen som den fine Rigmor Lindestrup, der er gift med Erik Lindestrup (Esben Dalgaard), som driver den store herregård.

Mia Lyhnes datter spiller med

Mia Lyhne er dog ikke den eneste i familien, der spiller med i den nye DR-julekalender. Hvis man kiggede godt efter i afsnit to, som blev sendt fredag aften, kunne man nemlig spotte hendes 11-årige datter, der også har en mindre rolle i ”Julehjertets Hemmelighed”.

Asta Lyhne spiller den fattige pige Johanne, som på Lindestrup St. hjælper en mand med at bære hans bagage hen til toget. Han ’betaler’ hende med et stykke skråtobak, men Rasmus Høst, der overværer det hele, tager Johanne i forsvar og får manden til at betale hende med en skilling i stedet for.

Begge døtre er med i julekalenderen

Det er ikke første gang, at Asta Lyhne spiller skuespil, for sidste år medvirkede hun også i filmen ”Buster”.

DR oplyser til BILLED-BLADET at Mia Lyhnes anden datter, Astas tvillingesøster Andrea, også dukker op i en mindre rolle i "Julehjertets Hemmelighed".

Mia Lyhne havde i november døtrene Andrea og Asta med til filmpremiere. 
Mia Lyhne havde i november døtrene Andrea og Asta med til filmpremiere.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: