Stéphanie Surrugue: Enormt hyggeligt at være med i Mads & Monopolet

Den 39-årige DR-vært Stéphanie Surrugue er travl med sit korrespondentjob i USA, men i weekenden har hun taget tid ud af kalenderen til at besøge sit hjemland.
Det gjorde hun blandt andet, fordi hun skulle gæste radioprogrammet Mads & Monopolet, hvor hun var en del af panelet.
- Det er altid enormt hyggeligt. Der er et stort fællesskab omkring det, og det er jo nogle vidunderlige typer, jeg sidder sammen med, siger Stéphanie Surrugue til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Stéphanie Surrugue skifter fra TV 2 til DR
Stéphanie Surrugue hyggede sig
Hun får især gevinst ud af at deltage i et program som dette, fordi hun normalt befinder sig i de lidt mere højtsvævende luftlag som korrespondent.
Paneldeltagelsen er til gengæld anderledes helt nede på jorden, og det synes Stéphanie Surrugue er dejligt afvekslende.
- Det er vildt sjovt, og lytterne er også sjove. Alle går jo og bakser med de samme problemer, siger DR-korrespondenten.
Johannes Langkilde har været støtte
TV-værten holder nu et par fridage med sine venner, før hun planlægger at sætte kursen mod USA igen, hvor hun er travlt beskæftiget i sit job.
Stéphanie Surrugue har både nydt og fundet det enormt hårdt, at hun er landet midt i en præsidentvalgkamp, der selvfølgelig har kostet arbejdstid.
Samtidig har hun nydt samarbejdet med kollegaen Johannes Langkilde, der med sin tekniksnilde har gjort hende meget tryg.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!