Stig Rossens assistent ved Melodi Grand Prix: Her har du set ham før

Jesper Groth og Stig Rossen på scenen sammen i dansk Melodi Grand Prix 2019
Jesper Groth havde sammen med entertaineren Stig Rossen en rolle under Melodi Grand Prix. De baksede små videoindslag sammen, som rullede over skærmen, inden deltagerne indtog spotlightet med deres sange. Og det samarbejde var hylende morsomt.
- Vi havde så mange grineflips, lyder det fra Stig Rossen.
Fra Sygeplejeskolen til Melodi Grand Prix
Måske undrede du dig over hjemme fra sofaen, hvor du havde set Jesper Groth før. Jesper udgjorde rollen som Bjørn i TV 2 Charlies seermagnet ”Sygeplejeskolen”.

Jesper Groth i rollen som Bjørn og Asta Kamma August i rollen som Susanne i "Sygeplejeskolen".
BILLED-BLADET mødte Jesper efter Grand Prixet med hans nye kæreste, Joy. Parret har været sammen i nogle måneder.
Du kan læse meget mere om Melodi Grand Prixet og hele nattefesten i det næste nummer af BILLED-BLADET, som udkommer torsdag den 28. februar.
I galleriet herunder kan du se alle årets deltagere i musikfesten.
GALLERI: Melodi Grand Prix 2019


Sang nummer 1: ”Anywhere”
Solist: Simone Emilie
Alder: 23 år
Grand Prix-favorit: - Grethe og Jørgen Ingmann med ”Dansevise”. Melodien er bare så unik.
Sceneerfaring: Har gået på Sank Anne Gymnasium, hvor hun har sunget klassisk musik. Hun har derfor optrådt i pigekor i blandt andet Singapore, USA og Spanien.


Sang nummer 2: ”Kiss Like This”
Solist: Jasmin Gabay
Alder: 31 år
Grand Prix-favorit: - Conchita Wurst med ”Rise Like a Phoenix”. Det tydeliggjorde for mig, hvor vigtigt Grand Prix er. Man skal bare være sig selv.
Sceneerfaring: Har over 10 års sangerfaring i bagagen, og har tidligere sunget kor ved Eurovision 2017 for Anja Nissen. Derudover fik Jasmin tredjepladsen i ”Den Store Bagedyst” 2018.


Sang nummer 3: ”Hold My Breath”
Solist: Rasmus Faartoft
Alder: 25 år
Grand Prix-favorit: - Tommy Seebach med ”Under Stjernerne på Himlen”. Det er bare sådan et flot nummer.
Sceneerfaring: Rasmus har medvirket i flere populære musicals på Fredericia Teater: ”Shu-bi-dua – The Musical”, ”Klokkeren fra Notre Dame” og ”Seebach”.


Sang nummer 4: ”Dancing with You in My Heart”
Solist: Marie Isabell
Alder: 33 år
Grand Prix-favorit: - Brødrene Olsen med ”Smuk som et Stjerneskud”. Den har alt som en Melodi Grand Prix sang skal indeholde.
Sceneerfaring: Marie Isabell blev opdaget af DR gennem Instagram, hvor hun har viser sangtalentet i videoer. Men derudover har hun ingen sceneerfaring.


Sang nummer 5: ”Say My Name”
Solist: Sigmund
Alder: 23 år
Grand Prix-favorit: - Jeg har så mange! Men blandt andet Loreen med ”Euphoria”.
Sceneerfaring: Sigmund sang sig hele vejen til fjerdepladsen i sidste års udgave af ”X Factor”. Derudover har han lavet en masse TV-programmer, blandt andet ”Kommer Sigmund i helvede?” til DR3.


Sang nummer 6:”Dronningen af baren”
Gruppe: Humørekspressen
Grand Prix-Favorit: - Regnar Egekvist med ”Holder af de ting” fra 1984. Den blev vidst nummer 9 det år, men det er bare den fedeste sang, fortæller bandet.
Sceneerfaring: Humørekspressen består af herrer med en masse musik på CV’et. Pharfar, Klumben, Chapper og guitaristen i bandet Panamah, Peter Lützen.


Sang nummer 7: ”League of Light”
Gruppe: Julie Berthelsen & Nina Kreutzmann
Alder: 39 og 41 år
Grand Prix-Favorit: - Gry med ”Endnu en nat” fra 1989. Jeg var bare fuldstændig forelsket i den, udbryder Nina.
Sceneerfaring: Julie og Nina har optrådt sammen siden gymnasietiden, og har begge haft succes som solister. Tilbage i 2010 kunne de sammen løfte vindertrofæet fra sangkonkurrencen ”All Stars”, hvor de vandt danskernes hjerter.


Sang nummer 8: ”Step It Up”
Solist: Teit Samsø
Alder: 37 år
Grand Prix-Favorit: - "Under Stjernerne på Himlen" med Tommy Seebach, fordi jeg har været nede og rode i hans skuffer. Det er verdens sødeste melodi. Jeg har også et sæt tvillinger derhjemme, som har fået den gang på gang. Så den ligger mit hjerte nært.
Sceneerfaring: Teit har medvirket i et hav af musicals på Fredericia Teater, hvor han er fastansat. Han har blandt andet vist talentet gennem roller som Kerchak i ”Tarzan” og Tommy Seebach i ”Seebach”.


Sang nummer 9: ”Love Is Forever”
Solist: Leonora
Alder: 20 år
Grand Prix-Favorit: - Basim med Cliche Love Song. Den kan jeg virkelig godt lide.
Sceneerfaring: Leonora er før blevet live streamet i forbindelse med skøjteløb, da hun tidligere har skøjtet på eliteniveau.


Sang nummer 10: ”That Vibe”
Solist: Leeloo
Alder: 34 år
Grand Prix-Favorit: - Lonnie Devantier med ”Hallo, hallo”. Den har bare gjort stort indtryk. Jeg har selv optrådt med den i børnehaven foran alle forældre og børn. Virkelig en god sang.
Sceneerfaring: Leeloo har turneret i 20 år – blandt andet med Sanne Salomonsen men også alene.
GALLERI: Melodi Grand Prix 2019