
Tillykke, I skal have trillinger: Derfor blev Michella Meier-Morsi pludseligt indlagt

Michella Meier-Morsi havde nemlig mistanke om, at hendes vand var gået efter et bad.
Det kunne man se i DR1-programmet "Tillykke, I skal have trillinger", der løb over skærmen tirsdag aften.

Lægerne forberedte parret på, at de muligvis blev nødt til at foretage et kejsersnit samme aften - og det var ikke en besked, der faldt i god jord hos Michella Meier-Morsi.
Hun havde nemlig gjort alt for, at hun skulle have trillingerne i maven indtil det planlagte kejsersnit, der lå fire dage fremme.
Efter et kontroltjek på sygehuset blev det dog konkluderet, at hendes vand ikke var gået. I stedet var der tale om en ufrivillig vandladning.
Parret kunne derfor tage hjem igen med ro i sindet og få foretaget det planlagte kejsersnit fire dage senere.
Gårsdagens afsnit kan også streames på DR TV.