13. mar. 2019
Af Liz Rørsig

Timm Vladimir i ny rolle på TV

Timm Vladimir
Timm Vladimir.
Foto: Birger Storm
I det nye program ”Maddysten”, der har premiere i aften onsdag på DR1, konkurrerer deltagerne om at blive Danmarks bedste madfamilie. Timm Vladimir er vært og også med i dommertrioen.

En nedlagt togfabrik i Randers danner rammen om DR1’s ”Maddysten, som har premiere på DR1 den 13. marts. I de i alt otte programmer dyster familier om at blive Danmarks bedste madfamilie. Timm Vladimir fra ”Den store bagedyst” er vært, men som noget nyt er han også blandt dommerne.

- Jeg er rigtigt glad for at prøve den rolle, for nu får jeg lov til at spise, smage og komme med min holdning, siger Timm Vladimir til BILLED-BLADET. Han har to kokke ved sin side, når afgørelsen skal falde om, hvem der skal sendes videre i konkurrencen. Det er Louisa Lorang og Dak Wichangoen, som man har kunnet opleve i ”Vild med dans” sammen med Thomas Evers Poulsen.

Det kunne være mig

Hver familie stiller op med tre personer, som elsker at lave og spise mad sammen. De dyster i basale færdigheder og kommer med bud på kendte og populære retter.

Og Timm Vladimir er begejstret for konceptet.

- Det er skønt, at en familie har noget sammen og gider være med. Jeg kan sagtens relatere til det, og det kunne lige så godt have været mig, der stillede op i det program med min kone, Katrine og min mor, Marianne. Min mor er rigtigt god til at lave mad, og det er hende, jeg har interessen fra. Hun er en anden type i køkkenet end mig, for jeg kan godt lide at eksperimentere lidt og bruge en masse grej, fortæller Timm.

Timm Vladimir
Dak Wichangoen, Timm Vladimir og Louisa Lorang.
Foto: DR

Læs mere om: