2. feb. 2019
Af Ken Richter

Tine Gøtzsche og Mads Steffensen samler ind til pigerne

Tine Gøtzsche og Mads Steffensen.
Tine Gøtzsche og Mads Steffensen.
Foto: Lars Aarø
Musikkens Hus i Aalborg er centrum for Danmarks Indsamling 2019, hvor Tine Gøtzsche og Mads Steffensen står i spidsen for showet.
De erfarne tv-værter Tine Gøtzsche og Mads Steffensen er for første gang makkerpar, når DR lørdag aften sender et fem timer langt show til fordel for verdens piger. Der bliver blandt andet musikalske indslag med Oh Land, Burhan G og Søs Fenger samt Mads Langer. I løbet af aftenen vil der også være indslag med kronprinsesse Mary, der har været på besøg i Kenya med fokus på kvinders og pigers ligestilling.
Hvis seerne vil vinde nogle af de flotte præmier, kande sende SMS eller ring til de kendte, der sidder klar ved telefonerne. Nummeret er 70105252, og til at svare telefonerne er blandt andre Rosa Kildahl fra ”Den store bagedyst” sammen med Thomas Hwan og Maria Rich, som begge for tiden spiller med i den populære krimiserie ”Bedrag”. Sidste år blev indsamlingen sendt fra DOKK1 i Aarhus, og i løbet af aftenen havde danskerne doneret 78.868.425 kroner. Ved midnat vil det vise sig, om den rekord bliver slået i Aalborg.

Læs mere om: