TV-kokken Louisa Lorang om Maddysten: Vi har virkelig haft det skægt

Louisa Lorang.

Louisa Lorang.

Foto: Peter Grosen
Louisa Lorang havde god kemi med sine meddommere Timm Vladimir og Dak Wichangoen i DR’s nye madprogram.

Louisa Lorang elsker rollen som dommer i DR-programmet ”Maddysten”, hvor hun sammen med kollegerne Timm Vladimir og Dak Wichangoen skal finde Danmarks bedste madfamilie.

- Dak, Timm og jeg har ikke arbejdet sammen før, men vi har virkelig haft det skægt - også med familierne, for de er helt fantastiske og vidt forskellige, fortæller Louisa Lorang til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Dak og Timm siger deres mening, og det er dejligt nemt at arbejde sammen med folk, der gør det. Det var også spændende at se, om vi var enige, for man kan godt smage og opleve ting forskelligt, men vi har været overraskende enige!

Dommerne blev rystet sammen

”Maddysten” blev optaget i en nedlagt togfabrik i Randers fra november til februar, og derfor måtte 42-årige Louisa Lorang og hendes meddommere pendle fra København til Jylland.

- Nogle dage kørte jeg med Timm, hvor Dak også var med. Så vi startede med at have fire timer i en bil sammen, og så blev vi ligesom rystet sammen, siger Louisa Lorang med et grin.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Louisa Lorang viser familien frem

”Maddysten” kan ses hver onsdag kl. 20.00 på DR1.

Læs det store interview med Louisa Lorang i BILLED-BLADET nr. 13, der udkommer torsdag 28. marts. Her viser den travle mor til tre sin familie frem og fortæller, hvordan hun får karrieren og familielivet til at hænge sammen. 

Foto: Carsten Mol/DR

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden