Søndag, 1. april 2018 - af Luise Marie Bekker

Victoria og Albert-skuespillerne: Kærester i virkeligheden

Jenna Coleman og Tom Hughes i "Victoria"

Jenna Coleman og Tom Hughes i "Victoria"

Foto: All Over
Jenna Coleman, der spiller den unge dronning Victoria, danner i virkeligheden par med Tom Hughes, der spiller den unge Albert.

Det kongelige kærlighedsdrama "Victoria" om dronning Victoria, spillet af Jenna Coleman, og hendes udkårne, prins Albert, spillet af Tom Hughes, kører igen på DR.

Som blot 18-årig overtog Victoria den britiske trone i 1837, og få år efter giftede hun sig med den tyske prins Albert.

Kærligheden var ikke uden forhindringer, men den sejrede, og de nåede at få ni børn sammen.

 

Forelskede sig under optagelserne 

I serien blomstrer kærligheden hurtigt mellem dronningen og prinsen, og det samme kan siges om de to skuespillere i virkeligheden.

Ifølge Daily Mail forelskede Jenna Coleman, 31, og den jævnaldrende Tom Hughes sig under optagelserne til serien og er ofte set sammen til premiere.

De to mødte hinanden år forinden under optagelse til dramaserien "Dancing on the Edge".

Begge var de dog i forhold, der skulle afsluttes, inden de kunne få hinanden.

Jenna frier ikke som Victoria

I serien frier dronning Victoria til sin Albert, men det kunne Jenna Coleman aldrig finde på i virkeligheden, fortæller hun til thesun.co.uk.

Det er for stort et ansvar at bede nogen om, sagde hun, da rygterne om et forestående bryllup imellem parret svirrede.

Tom Hughes og Jenna Coleman.

Foto: AOP
 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden