4. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Vil du gerne opleve DR’s nye fredagsunderholdning? Så har du chancen nu

Stjerneklar
Tinus, Barbara Moleko, Joakim Ingversen, Medina og Nicholas Kawamura.
Foto: Peter Laursen
”Stjerneklar” søger publikum til den første sæson.

Tilmeldingsfristen til at deltage i DR’s nye fredagssatsning ”Stjerneklar” er for længst ovre.

Men det betyder ikke, at man er efterladt tilbage i sofaen.

For er man blevet lidt nysgerrig på det nye format, er der stadig rig mulighed for at opleve det fra første parket.

Lige nu søger DR nemlig publikum til fredagsunderholdningen, der bliver sendt live hver fredag fra den 14. april til den 2. juni fra klokken 20.00 til 21.00.

Man kan tilmelde sig som publikum ved at skrive til mailadressen psk@mastifftv.dk for billetter.

I ”Stjerneklar” får helt almindelige og talentfulde danskere mulighed for ikke blot at blive forvandlet til deres store idoler. De får også mulighed for at optræde som dem.

I hold af tre skal de dyste om at vinde både seernes og eksperternes hjerter, indtil vi til sidst sidder tilbage med ét vinderhold.

Det er Joakim Ingversen, der styrer løjerne i studiet, og eksperterne er Medina, Barbara Moleko, Tinus og Nicholas Kawamura.

Læs mere om: