X Factor: Fyhnen Sisters' svære farvel

Fyhnen Sisters

Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET

X Factor: Fyhnen Sisters tog én for holdet

Lørdag, 18. februar 2017 - af Majken Munk

 

Søstrene Janne og Signe var desværre de deltagere, der trak det korteste strå i første omgang af de populære liveshows i ”X Factor”.

- Vi tog én for holdet, fortæller 22-årige Signe og fortsætter. - Vi havde ikke regnet med noget. Ingen fortjener at ryge ud. Alle deltagerne er gode nok til at vinde, fortæller hun.

De to søstres coach, Mette Lindberg, havde dog forventet, at valget ville stå mellem en gruppe og en solist over 23 år i den første runde.  

- Som Remee sagde, så viser statistikken, at det oftest er en gruppe og en solist over 23 år, der står i farezonen. Da jeg fik at vide, at Fyhnen Sisters havde problemer med lyden, havde jeg en fornemmelse om, at det ville blive dem, fortæller Mette Lindberg.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Problemer med lyden

Selv om pigerne ikke kunne mærke det på scenen, så var der desværre problemer med lyden under deres sang for seerne hjemme i stuerne. 

- Vi er så tilfredse med vores egen indsats. Vi er konkurrencemennesker og ville gerne have været videre, men nu kan vi glæde os på de andres vegne, fortæller Signe.

Duoen er da stadig faste fans af programmet, selv om deres færd i ”X Factor” er ovre.

- Vi skal helt klart følge det. Det er jo vores familie, fortæller Janne med et smil. 

 

LÆS MERE: Morten fra X Factor: Det er helt vildt