Skuespilleren har i mange år båret rundt på et traume, som hun fik et helt andet syn på, da Jan Hellesøe hypnotiserede hende i "I hjernen på stjernen".
Skuespiller og komiker Søs Egelind medvirkede i ”
I hjernen på stjernen”, der blev sendt på DR 1 torsdag aften.
Her fortæller hun Jan Hellesøe, der er psykologisk manipulator, om det traume, der præger hende flere år efter en ulykke. Ulykken, som hun var ude for, skete, da hun en sommer var ude ved sine heste. Ved et uheld, kommer den ene hest til at ramme Søs, da den vil ”vappe ud efter den anden”, som Søs beskriver det.
Læs også
Søs Egelind: Her er hendes kendte datter
Hun beskriver, hvordan hun oplever at se sig selv udefra ryge op i en bue og lande i et stort bed med brændenælder. Hun får råbt sin yngste datter, Carla, an. - Der havde jeg været gennem to gange kræftforløb, og så lå jeg der. Det var ikke så godt, som Søs siger i programmet.
Datteren får ringet efter en ambulance, og Søs Egelind kommer på traumemodtagelsen og kan derefter ikke huske mere. Det viser sig, at hun havde bøjet og brækket ribben, og så flækkede hendes lever. Oplevelsen satte sig i som et traume i Søs Egelind, der siden aldrig bevægede sig ud blandt sine heste uden at medbringe en kæp. Onsdag aften var hun på besøg i "Aftenshowet (link fjernet)", og her fortalte hun, hvad hun indså om sit traume, da hun var blevet hypnotiseret af Jan Hellesøe. - Det var jo en forløsning, for det gik op for mig, at det var egentlig værst for hende (datteren Carla, red.). Det var jo meget værre for hende. Det var dét, jeg så for første gang, fortæller skuespilleren til aftenens vært Nola Grace Gaardmand.
Søs Egelind med sin yngste datter, Carla.
Foto: Dan Mariegaard
Siden hypnosesessionen har Søs Egelind ikke følt behov for at medbringe sit "våben", når hun går ud til sine heste.
Læs også
Mads Langer i tårer på tv: Udsat for vild oplevelse