Hans V. Bischoff er død

Hans V. Bischoff

Hans V. Bischoff

Foto: Lars H. Laursen
En ægte tv-legende er gået bort. Hans V. Bischoff blev 88 år.

Journalist og tv-vært Hans V. Bischoff, der især er kendt for sin glorværdige tid på Danmarks Radio, er død.

Han sov stille ind fredag, hvilket familien oplyser til Ritzau

Bischoff blev 88 år gammel.

Hans V. Bischoff var en succes

Fra 1975 og til 2002 var Bischoff ansat i Danmarks Radio, og hans opgave var oprindelig at gøre det svære økonomiske stof letfordøjeligt for TV Avisens seere.

Den opgave løste han med stor succes.

Hans V. Bischoff blev kendt som den venlige og altid smilende herre, der havde styr på tallene og kunne formidle dem, hvilket i en lang årrække førte til en fast rolle som valgvært.

Populær vært

Han blev ligeledes en ekstremt populær studievært på TV Avisen, hvor han for alvor slog sit navn fast som en dansk tv-legende.

Hans V. Bischoff efterlader sig hustruen Hanne Kirkeberg, tre børn, fire børnebørn og fire oldebørn.

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden