29. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Helt særlig hyldest: Café opkaldt efter Ulla Terkelsen

Ulla Terkelsen
Ulla Terkelsen.
Foto: Claus Fisker
I Aalborg findes der et sted, der har ladet sig inspirere af den mangeårige journalist.

Det er nok de færreste, der kan prale af at have en café opkaldt efter sig.

Men det kan journalist Ulla Terkelsen.

I Aalborg findes der nemlig en café der hedder, ja.. Café Ulla Terkelsen London.

Fredag aften var Ulla Terkelsen gæst i TV2-showet ”Melvin Kakooza Show” og her var værten selv, Melvin Kakooza, nysgerrig på, hvornår hun fik at vide, at cafeen var opkaldt efter hende.

- Det fik jeg at vide, da den åbnede. Og så spurgte de, om jeg ville derop, men der kunne jeg ikke, men jeg garanterer dig for, at hvis jeg kommer til Aalborg, så går jeg derud, og jeg skal nok selv betale. Jeg vil ikke hænge ud af Ekstra Bladet for ”Ulla Terkelsen udnytter en bar”, fortæller Ulla Terkelsen i TV2-showet.

Man kunne måske argumentere for, at det er lidt af et sats at sige ja til at lægge navn til et sted, uden rigtig at vide, hvad det er eller indebærer. Men det var ikke noget, der bekymrede den gravede journalist.

- Jeg sagde ja til det, for man skal være generøs, men jeg kunne ikke vide, hvad det var for noget. Det kunne være sådan et lidt dubiøst sted. Værtshuse kan jo være hvad som helst, siger Ulla Terkelsen.

Men heldigvis bor trommeslageren i hus-bandet, Unge Jens, i Aalborg og kan fortælle, at Café Ulla Terkelsen London er et lækkert sted at tage hen.

Læs mere om: