Torsdag, 17. februar 2022 - af Majken Munk

Hun var med i Broen og Atlantic Crossing: Det skal Sofia Helin nu

Sofia Helin som Saga i "Broen" og kronprinsesse Märtha i "Atlantic Crossing". 

Sofia Helin som Saga i "Broen" og kronprinsesse Märtha i "Atlantic Crossing". 

Foto: Jens Juncker og DR
I ”Atlantic Crossing” spillede Sofia Helin kronprinsesse Märtha. Før det lærte danskerne hende at kende som Saga i "Broen". Nu spiller hun med i endnu en stor serie.

Mange danskere lærte først Sofia Helin at kende, da hun spillede hovedrollen som Saga i den dystre DR-serie ”Broen”.

Siden har hun også brilleret som kronprinsesse Märtha i ”Atlantic Crossing”.

Nu prøver hun endnu en gang kræfter med en stor international serie.

Spiller Anette

For Sofia Helin har en af hovedrollerne i den nye komedieserie ”Lust”, der har premiere på den internationale streamingtjeneste HBO Max den 18. marts.

Hun spiller rollen som Anette, der er ekspert i Sundhedsstyrelsen, og hun er i gang med en undersøgelse om, hvorvidt et godt sexliv er vejen til sundhed, når man er rundet 40 år.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Undersøgelsen får hendes tre veninder Nadia, Ellen og Martina til at spidse ører, og følger sammen med Anette nøje med i undersøgelsens resultater.

Anerkendt succes

Serien ”Lust” fik verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin for programmet ”Berlinale Series”.

Udover Sofia Helin ses også ”Modus”-stjernerne Julia Dufvenius og Anja Lundquist samt Elin Klinga i rollerne som Anettes veninder.

Anja Lundquist, Elin Klinga, Sofia Helin og Julia Dufvenius spiller de fire hovedroller i serien "Lust", som flere af dem har været med til at skabe. 

Foto: HBO Max

Fra den 18. marts kan alle otte afsnit af ”Lust” ses på HBO Max.

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden