11. dec. 2022
Af Julie Nolsöe

Husker du moren fra Beverly Hills 90210? Her er hun i dag

Carol Potter i rollen som Cindy i Beverly Hills
Carol Potter i rollen som Cindy i Beverly Hills
Foto: mptvimages.com/Everett Collection/MEGA
Skuespilleren spillede den hjertevarme mor til tvillingerne Brandon og Brenda i den populære ungdomsserie "Beverly Hills 90210". I dag er hun 74 år.

I den amerikanske tv-serie "Beverly Hills 902010" spillede skuespilleren Carol Potter rollen som den omsorgsfulde mor, Cindy Walsh.

Cindy Walsh var sammen med sin mand, Jim Walsh, forældre til et par af seriens hovedroller, tvillingerne Brenda og Brandon Walsh.

Men også overfor seriens andre unge mennesker var Cindy Walsh en form for mor, som altid var klar med et godt råd og et varmt kram.

Selvom Carol Potter nok især er kendt for sin rolle i den populære ungdomsserie fra 90'erne, som fortsat bliver set af mange i dag, har hun også haft en del andre roller gennem sin karriere.

Blandt andet har hun spillet med i serierne NYPD Blue, Crossing Jordan og Providence.

Hun er stadig skuespiller i dag, og så er hun også ganske aktiv på sin Instagram-profil, hvor hun med jævne mellemrum deler tilbageblik fra sin tid som Cindy Walsh i "Beverly Hills 90210".

Carol Potter fik i 1987 sønnen Christopher sammen med manuskriptforfatter Spencer Eastman. Tre måneder efter Christopher var kommet til verden, blev Eastman diagnostiseret med lungekræft. Han døde af sygdommen i 1988, da Christopher var bare 9 måneder gammel.

Siden giftede Carol Potter sig med skuespiller Jeffrey Josephson i 1990, og parret er stadig sammen i dag.

På billedet nedenfor ses hun sammen med sit barnebarn, som dog har fået dækket sit ansigt på billedet.

Tilgengæld er den lille dreng iført en "Beverly Hills 90210"-sparkedragt. Billedet har Carol Potter delt med sine næsten 25.000 følgere på Instagram i december 2021.

Læs mere om: