9. okt. 2022
Af Majken Munk

Husker du serien Frasier? Nu vender den tilbage med store ændringer

Skuespillerne fra "Frasier"
Skuespillerne fra "Frasier"
Foto: Mega
Serien ”Frasier” løb for første gang over skærmen i 1993, og efter en pause siden 2004 vender serien tilbage.

I elleve sæsoner kørte ”Frasier” over skærmen, og serien har rekorden på flest antal vundne Emmy statuetter.

Nu kan fans af serien se frem til, at serien vender tilbage efter en pause på 22 år.

Det skriver Deadline.

Tilbage efter 22 år

Allerede i 2018 luftede skuespiller Kelsey Grammar, der spillede titelrollen, at der var muligheder for, at ”Frasier” kunne vende tilbage.

Nu er det altså en realitet. Det afslører streamingtjenesten Paramount+ på et digitalt event, hvor de løftede sløret for deres kommende indhold.

Det betyder også, at Kelsey Grammar vender tilbage i rollen som psykiateren Frasier Crane, der havde sit eget radioprogram.

https://imgix.billedbladet.dk/megam9870_151520_iartiklen.jpg
Kelsey Grammar vender tilbage i rollen som Frasier Crane.
Foto: Mega

Få detaljer

Det er ikke meget, der er sluppet ud om den nye sæson, men lidt af omdrejningspunktet for serien, er afsløret.

Frasier Crane er nemlig flyttet til en ny by, fordi han er nået til et nyt kapitel i livet, som skal udfoldes.

Der er ikke lovet gensyn med alle karaktererne fra de tidligere sæsoner, men det kan sagtens tænkes, at de dukker op i enkelte glimt. De bliver dog ikke en fast del af serien.

Derfor er det også sandsynligt, at Frasier Crane får fornøjelsen af en række nye karakterer.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår det nye ”Frasier” får premiere.

Læs mere om: