26. maj. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Husker du Frasier? Sådan ser skuespillerne ud nu

Var du også vild med tv-serien ”Frasier”? Se her, hvordan skuespillerne fra serien ser ud i dag.

Den var en af 90’ernes mest populære komedieserier, og den vandt et hav af fornemme tv-priser – serien om psykiateren Frasier og hans familie og venner.

Første gang tv-seerne stiftede bekendtskab med Dr. Frasier Crane, var i tv-serien ”Sams Bar”, hvor han var en af stamgæsterne.

Da ”Sams Bar” stoppede, fik karakteren sin egen spin-off-serie – nemlig ”Frasier”. Serien blev enormt populær, og der blev lavet hele 11 sæsoner fra premieren i 1993, og til serien stoppede i 2004.

I ”Frasier” flytter Dr. Frasier Crane fra Boston (hvor ”Sams Bar” foregik) tilbage til sin hjemby, Seattle, efter en skilsmisse. Her flytter han sammen med sin far, Martin, og får job som psykiater i et radioprogram på en lokal radiostation.

I serien møder vi også hans bror, den prætentiøse, men godhjertede Niles, der (ligesom Frasier) ikke har særlig mange interesser til fælles med deres mere afslappede og usnobbede far.

Af andre sjove roller kan nævnes Martins husholderske og fysioterapeut, Daphne, der flytter ind hos Frasier og faren i starten af serien, og Roz, der er Frasiers kollega og producer på hans radioprogram.

Og så selvfølgelig Jack Russell-terrieren, Eddie, der er Martins et og alt, men som driver Frasier til vanvid med sit stirrende blik.

Sidste afsnit af serien blev sendt i 2004, men fans af ”Frasier” kan godt begynde at glæde sig!

Det er nemlig planlagt, at serien vil vende tilbage, og at der vil blive indspillet helt nye afsnit, der efter planen får premiere i 2022.

Indtil videre er det bekræftet, at Kelsey Grammer vender tilbage i sin rolle som Frasier Crane, men det vides endnu ikke, om flere af karaktererne er med igen.

Klik dig gennem galleriet øverst i artiklen for at se alle billederne af skuespillerne fra ”Frasier” dengang og nu.

GALLERI: Sådan ser skuespillerne fra ”Frasier” ud nu (foto: MEGA)

Læs mere om: