9. sep. 2020
Af Stine Ramlyng

Brad Pitt overrasker livslang ven: Jeg elsker dig!

Brad Pitt
Brad Pitt
Foto: Discovery Networks
Brad Pitt er nok mest kendt for sit skuespiltalent, sit gode udseende og ægteskabet med Angelina Jolie. At han også er en rigtig god ven, viser han i Kanal 4-programmet "Celebrity IOU".

I programmet "Celebrity IOU" rekrutterer Brad Pitt tvillingebrødrene Drew og Jonathan og får deres hjælp til at overraske sin ven gennem 30 år, makeup-artist Jeanie, ved at renovere hendes garage på blot tre uger.

https://imgix.billedbladet.dk/broedrene.jpg
Foto: Kanal 4

Honererer 30 års venskab med stor tjeneste

Det gør han fordi, han synes hun fortjener det, og fordi hun altid er klar til at lægge et øre til, tilbyde en lur på sin sofa, eller hvad stjerneskuespilleren nu end har haft brug for. Og nu er det tid til at gengælde mange års venskab med en overraskelse.

Sammen forvandler de 37 kvadratmeter til en lækker gæstesuite med en makeup-salon og masser af opbevaringsplads. Og Brad Pitt er bestemt ikke bleg for at tage fat.

Renovering trak tårer

Det trækker tårer hos den overvældede veninde gennem mere end 30 år, der har svært ved at finde ordene.

- Jeg er helt målløs. Det er virkelig rørende. Jeg er så glad Brad, du ved, hvordan jeg har det. Det er lidt akavet, men det er normalt for mig.

- Jeg ved, at Brad er meget gavmild. Men når han gør det her, er det meget mere, end jeg kunne forestille mig.Jeg er så rørt, jeg kan ikke takke jer nok, siger Jeanie med tårer i øjnene.

https://imgix.billedbladet.dk/brad2_0.jpg
Brad Pitt og veninden Jeanie
Foto: Discovery Networks

- Jeg er så heldig at have en der holder af mig og stoler på mig. Man kan ikke forlange mere af nogen, siger hun bevæget i programmet.

- Jeg elsker dig Jeanie, siger Brad Pitt og omfavner sin veninde gennem 30 år.

Programmet "Celebrity IOU" kan ses hver onsdag på Kanal 4 kl. 20 eller på Dplay.

Læs mere om: