18. apr. 2017
Af af Luise Marie Bekker

De største øjeblikke med De unge mødre

Kevin, Bubber og Camilla
Kevin, Bubber og Camilla
Foto: Krestine Havemann/Kanal 4
Kanal 4 fejrer ”De unge mødre”s afsnit nummer 500 i aften tirsdag den 18. april med et særafsnit af programserien, hvor blandt andre deltager Camilla Framnes fortæller Bubber om sine op- og nedture i forbindelse med sin medvirken i showet.

Camilla Framnes, der fyl­der 30 i år, kan ikke længere kaldes en ung mor. Men det kunne hun, da hun som 17-årig i 2005 skrev til Kaare Sand, at hun kunne vise, hvordan det reelt er at være ung mor.

På godt og ondt

Dengang havde hun født sin søn Oliver, og hun og bar­nets far var gået fra hinan­den.

– Jeg havde fulgt med i ”Re­portagen” med Kaare Sand og skrev nærmest for sjov. Så måtte jeg sige til Olivers far, at jeg havde meldt mig. Det har været på godt og ondt, at jeg er blevet fulgt med ka­mera. Det har givet fede ople­velser, men jeg er også blevet konfronteret med alt det dår­lige. Alle har en mening om det at være ung mor, og det er indimellem hårdt, siger hun.

Tabte 76 kilo

”De unge mødre” har fulgt Camilla igennem tre gravidi­teter, og hun er blevet gift og skilt og gift igen. I dag er hun gift med Kevin, som hun har lille Victor sammen med, og hun har fået tilføjet ”Larsen” til sit navn. De bor også med Camillas drenge fra tidligere forhold, Oliver og Sebastian, samt Kevins datter, Amalie.

I programmet kunne seerne ydermere følge med i hendes vægttab på 76 kilo og se hen­de gennemføre uddannelsen som kontorassistent.

– Lige nu har jeg fuldtids­arbejde, imens jeg tager en overbygning som kommu­nom. Efter at jeg har tabt mig, føler jeg, at jeg kan in­spirere folk. Jeg er glad for, at jeg kan være et forbillede for mine børn. Og jeg kan sige, at vi med 100 procent sikker­hed ikke skal have flere, siger hun.

LÆS MERE: Camilla Framnes fra "De unge mødre" - sådan bliver vores bryllup

Læs mere om: