Overraskelse: Det kan Julie Berthelsen også

Julie Berthelsen.

Foto: Alex Tran

I TV's "Nærkontakt" fortæller Julie Berthelsen, at hun er i gang med noget helt nyt. Læs her, hvordan det er gået siden.

Fredag, 7. september 2018 - af Luise Marie Bekker

Julie Berthelsen, 39, kan skrive endnu en titel på sit CV: smykkedesigner.

I Kanal 4-programmet "Nærkontakt" råder den clairvoyante Rikke Julie Berthelsen til at kaste sig over nye kreative projekter, for eksempel smykkedesign.

Det skulle vise sig, at sangerinden faktisk allerede havde smykkedesign i tankerne og allerede havde haft et møde med et smykkefirma, men ikke var kommet længere.

Et faktum, Rikke ikke havde nogen mulighed for at vide.

Splittet til atomer

- Jeg havde haft en kreativ blokade i tre måneder, fordi jeg var lidt stresset over at få min sang, mit radioværtjob og mit privatliv til at hænge sammen. Mit sind var splittet til atomer, for jeg kunne bare ikke få de her idéer ud, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Men efter en dag med god energi i "Nærkontakt"-huset fandt Julie Berthelsen tilbage til sin kreativitet allerede natten efter optagelserne.

Hun fik både designet smykker og fundet et koncept til sin kollektion lige dér.

Succes med smykkedesign

Siden optagelserne har Julie Berthelsen virkelig fået gang i kreativiteten og har lanceret sine egne smykker under konceptet "MyEnergy by Julie" i samarbejde med smykkemærket bykjaergaard.

- Jeg har totalt optur over det! fortæller hun.

Smykkerne kan købes i udvalgte guldsmede eller via www.bykjaergaard.dk.

På siden er der allerede nogle af smykkerne, der er udsolgte, så Julie har virkelig succes med sit nye job som smykkedesigner.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Så meget succes, at hun her til efteråret allerede er klar med en ny kollektion - nogle af øreringene kan ses på billedet her, som BILLED-BLADET har fået lov til at viderebringe fra Julies Instagram-profil.

Foto: Privat

Julie Berthelsen.