19. aug. 2020
Af af

Caroline Wozniacki: Børn må vente

Caroline Wozniacki og David Lee
Caroline Wozniacki og David Lee
Foto: Per Arnesen/Kanal 5
Tennisstjernen Caroline Wozniacki har fundet kærligheden med amerikanske David Lee.

Caroline Wozniacki blev gift med David Lee sidste år.

Efter den danske tennisdarling tidligere i år pakkede ketsjeren helt ned og sagde farvel til livet som professionel spiller, har parret nydt deres tosomhed.

Børn må vente

Ægteparret nyder at rejse sammen, og de glæder sig til mange oplevelser sammen. Der er også planer om en familieforøgelse i fremtiden, men det er ikke noget, der haster.

– På et tidspunkt vil vi meget gerne stifte familie, men lige nu tror jeg bare, vi nyder, at vi ikke har et skemalagt liv, og at der ikke er noget sted, vi behøver at være. Vi har været underlagt et fast skema i 20 år, så vi nyder, at vi stadig er nygifte og bare er os to lige nu, fortæller Caroline og tilføjer med et smil:
– Men vi vil meget gerne have børn engang i fremtiden.

Parret kan ses i programserien ”Klædt af mod toppen med familien Wozniacki”, der vises torsdage kl. 21 på Kanal 5 og på Dplay.

Læs mere om: